Vinterhalvåret er lig med kurser og træneruddannelse, og nu er en lang række uddannelser og kursustilbud på hylderne til DCU-klubtrænere og klubber, som ønsker at bruge vinteren på rekruttering og opkvalificering af trænerne.

B&U Basistræner

B&U Basistræner-kurset er en introduktion til trænerrollen inden for de respektive discipliner og er målrettet forældre, der cykler med til træning, trænere med begrænset erfaring eller etablerede trænere med mod på videreudvikling. Kurserne består af et forberedende e-læringsforløb (2-3 t), hvor basal teori præsenteres, og én efterfølgende kursusdag fra 9-16, som veksler mellem teori, cases fra egen klub samt sammensætning og kommunikation af træningsøvelser. Med et B&U Basistræner-kursus får du viden og færdigheder til, hvordan du tilrettelægger træning og kommunikerer over for børn og unge med forskellig baggrund, færdigheder og ambitionsniveau.

Over vinteren laves både lukkede klubkurser, som kun er for arrangørklubbens trænere og forældre, samt åbne kurser, som er for alle med individuel tilmelding på tværs af klubber. Ræk ud til kgn@cyklingdanmark.dk, hvis din klub ønsker klubkursus på Sjælland, og til mwh@slet-dette.cyklingdanmark.dk, hvis din klub ønsker klubkursus i Jylland/Fyn.

Lukkede klubkurser:
Se www.cyklingdanmark.dk/uddannelse/kursuskalender/

Åbne kurser:

Søndag 19/11 i Kolding: B&U Basistræner Landevej vest: https://www.sportstiming.dk/event/13250

Lørdag 16/3 i Holte: B&U Basistræner MTB øst: https://www.sportstiming.dk/event/13255

Lørdag 16/3 i Brøndby: B&U Basistræner Landevej øst: https://www.sportstiming.dk/event/13254

Søndag 17/3 i Aarhus: B&U Basistræner Landevej vest: https://www.sportstiming.dk/event/13251

Søndag 17/3 i Trekantsområdet: B&U Basistræner MTB vest: https://www.sportstiming.dk/event/13256 

BMX Træner 1

Uddannelsen giver dig den basale viden om BMX-trænergerningen og foregår over 2 moduler, hvor modul 1 (teoretisk) forløber fra lørdag kl. 17 til søndag kl. 17 i Holstebro, mens modul 2 (teoretisk og praktisk) forløber fra fredag kl. 17 til lørdag kl. 17 i Brøndby/hos CPH BMX.

BMX Træner 1 i Holstebro og Brøndby /CPH BMX
Lørdag den 25/11 og søndag den 26/11 i Holstebro: Modul 1 (teoretisk)
Fredag den 1/12 og lørdag den 2/12 i Brøndby/CPH BMX: Modul 2: (teoretisk og praktisk)

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.sportstiming.dk/event/13291

BMX Træner 2

Uddannelse bygger ovenpå BMX 1-uddannelsen og foregår over 2 moduler, hvor det første er en fuld weekend fra fredag til søndag, og det andet er en halv weekend fra fredag til lørdag. Deltagelse forudsætter, at man har gennemført BMX træner 1.

BMX Træner 2 i Brøndby/CPH BMX og Holstebro
Modul 1: Fredag den 12/11 til søndag den 14/1 i Brøndby/CPH BMX
Modul 2: Fredag den 26/1 og lørdag den 27/1 i Holstebro/Feldborg

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.sportstiming.dk/event/13292

Træner 1

Træner 1 henvender sig til træneren, som ønsker at opkvalificere sine evner som træner i en cykelklub, uanset om man er træner på landevej, mountainbike, cyklecross eller bane. Uddannelsen er både for B&U-trænere samt seniortrænere. Uddannelsen er niveau 1 i DCU’s og DIF’s træneruddannelse og er adgangsgivende for niveau 2. Uddannelsen er bygget op af fire individuelle moduler, som kan tages selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge, med undtagelse af modul 4, som skal være det afsluttende modul. Alle moduler er af én dags varighed fra 9-17.

Træner 1 Øst hos ABC København (Brønshøj)
Lørdag den 6/1 - Modul 1 – Trænerrollen 
Søndag den 7/1 - Modul 2 – Cykelsportens fysiologi
Lørdag den 13/1 - Modul 3 – Træningsplanlægning
Søndag den 14/1 - Modul 4 – Træneren i praksis - MTB eller Landevej

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.sportstiming.dk/event/13246

Træner 1 Vest i Vejle
Lørdag den 20/1 - Modul 1 – Trænerrollen 
Søndag den 21/1 - Modul 2 – Cykelsportens fysiologi
Lørdag den 27/1 - Modul 3 – Træningsplanlægning
Søndag den 28/1 - Modul 4 – Træneren i praksis - MTB eller Landevej

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.sportstiming.dk/event/13247

Træner 2

Træner 2 henvender sig til klubtræneren, som har gennemført Træner 1 (Landevej Træner 1, MTB Træner 1 eller anden uddannelse i DIF-regi på niveau 1), og som vil dygtiggøre sig yderligere. Træneren på niveau 2 kvalificeres til at kunne håndtere det overordnede træningsansvar i en klub samt kunne arbejde individuelt med enkelte cykelryttere/motionister. Formålet er at give træneren en mere dybdegående viden inden for trænerhvervets mange facetter. Der bliver bygget videre på de tillærte færdigheder fra Træner 1 og den erfaring, klubtræneren har med sig fra sin klub. Modul 1 og 2 er fælles på tværs af discipliner mens der på modul 3 og4 arbejdes disciplinspecifikt (landevej, MTB, osv). En gennemført Træner 2-uddannelse er adgangsgivende til DCU’s og DIF’s Diplomtræneruddannelse.

Træner 2 i Vejle og ABC København (Brønshøj)
Lørdag den 24/2 i Vejle - Modul 1 – Trænerrollen og sportspsykologi
Søndag den 25/2 i Vejle - Modul 2 – Cykelsportens Fysiologi + Planlægning, Differentiering og Vurdering
Lørdag den 9/3 i Brønshøj- Modul 3 – Disciplinspecifikke Arbejdskrav, Kapacitetstest og Planlægning
Søndag den 10/3 i Brønshøj - Modul 4 – Specialdisciplin i praksis

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.sportstiming.dk/event/13257