På den svære og udfordrende byrute skulle dagens store og afsluttende slag kæmpes mellem de stærke danske herreryttere.

Det havde været en lang dag i sadlen, da frontgruppen nåede byskiltet til Aalborg. Kampen om podiet bølgede frem og tilbage og længe så det ud til at Søren Kragh Andersen skulle besætte det øverste trin på skamlen. Men 22 årige Mattias Skjelmose Jensen ville det anderledes og med et dræbende tråd trådte Skjelmose fra Søren Kragh Andersen der måtte strække våben. Skjelmose fortsatte ufortrødent mod mål og kunne i ensom majestæt lade sig hylde på målstregen. Den nykårede vinder af Schweiz Rundt kunne nu kalde sig dansk mester og skal dermed køre dette års Tour de France med Dannebrog på brystet. En forfølgergruppe med Andreas Kron, Anthon Charmig, Magnus Bak Klaris og Mathias Bregnhøj kom samlet til opløbet og efter en lang spurt vandt Magnus Bak Klaris sølv, mens Andreas Kron tog bronzemedaljen.

Herre elite feltet så derfor således ud:
Mattias Skjelmose Jensen (Trek-Segafredo)
Magnus Bak Klaris (Restaurant Suri - Carl Ras)
Andreas Lorentz Kron (Lotto Dstny)

I Kvinder Elite Klassen kom favoritterne aldrig i nærheden af sejren, da Rebecca Koerner med hele 3 minutter og 45 sekunder ned til storfavoritterne kørte over målstregen skarpt forfulgt af Marie-Louise Hartz Kroager og Amalie Kvist Nybroe fra Team Interklima ABC Copenhagen, der kørte i mål som nummer to og tre.

Podiet for Elite Kvinder så således ud:
Rebecca Koerner (Uno-X Pro Cycling Team)
Marie-Louise Hartz Krogager (Team Interklima ABC Copenhagen)
Amalie Kvist Nybroe (Team Interklima ABC Copenhagen)

Herunder en oplistning af de øvrige podier til dette års DM i landevejscykling. Et vanvittigt flot DM i en flot flot kulisse i og omkring Aalborg.

U19 kvinder
Ida Krickau Ketelsen (Team RYTGER powered by Carl Ras.)
Olympia Bianca Norrid-Mortensen (Holte MTB Klub)
Alma Walther Møller Rasmussen (Odder Cykel Klub)


U23 Kvinder:
Solbjørk Minke Anderson (Team Grand-Est Komugi La Fabriq.)
Tusnelda Svanholmer (Team RYTGER powered by Carl Ras)
Ida Mechlenborg Krum (Watersley race & development Cycling team)

U19 Herrer
Albert Withen Philipsen (Tscherning Cycling Academy)
Theodor Storm (Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior)
Anton Louw Larsen (Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior)

Næste års DM uge afholdes i Herning, som danner rammen om DM ugen i 2024 og 2026